Generelle vilkår og betingelser

Nordicweb ApS’ almindelige forretningsbetingelser, gældende fra 01. jan. 2006.

1. Gyldighedsområde
Disse betingelser gælder for webspace og/ eller email-løsninger. I det følgende kaldes begge disse ydelser i fællesskab "webspace".
M.h.t. webspace fungerer Nordicweb ApS ved abonnenters overtagelse af internetdomæner kun som registrator (formidler). Abonnenten er forpligtet i henhold til den respektive domæne-indehaver. Denne indehavers generelle betingelser er gældende for registeringen. Hvis indehaveren af domænet opkræver et servicegebyr, skal dette erlægges af abonnenten.

2. Omfang
Webspace indeholder følgende elementer:
Muligheden for at gemme en bestemt mængde af data og filer på Nordicweb ApS serveren i henhold til abonnementets omfang og størrelse. Nordicweb ApS’ abonnenter har den fordel, at de ikke skal betale for datatrafikken (traffic) til deres hjemmesider.

Det er ikke tilladt kunderne at gemme store data-arkiver, der af andre kan downloades gratis, på Nordicweb ApS’ server, herunder shareware-arkiver og musikfiler (mp3). Vi kontakter kunden kun i tilfælde af en meget stor usædvanlig datatrafikstørrelse. Der opstilles ingen særskilte beregninger for datatrafik. Men Nordicweb ApS forbeholder sig ret til enhver tid at opsige aftalerne med kunderne i tilfælde af misbrug eller ekstraordinær stor datatrafik.
Ved flytning af et domæne til en server hos Nordicweb ApS bliver hjemmesidens aktuelle indhold kun flyttet med, hvis der træffes aftale herom.

3. Aftalen
Ved sin tilmelding forpligter abonnenten sig til at opgive korrekt navn, adresse, postnummer, telefonnummer og email-adresse (hvis denne haves). Juridiske personer og erhvervsdrivende skal opgive firmaets navn og CVR nummer.
Nordicweb ApS forpligter sig til at behandle alle kundens data fortroligt, dog har Nordicweb ApS ret til at videregive kundens navn, adresse og telefonnummer til en af IT brancheforeningernes udpegede organisation, der behandler internetmisbrug.
Nordicweb ApS forbeholder sig retten til at bruge abonnent-informationerne til at udfærdige generelle statistikker og til at bruge den udførte ydelse til salgs- og marketingsformål. Nordicweb ApS er berettiget til at videresende informationer til de officielle domæne-organisationer (såsom Denic, DK Hostmaster, InterNIC, RIPE).

  • (1) Hvis køberen er erhvervsdrivende juridisk person som offentligretligt selskab eller et offentligretligt særligt aktiv er København eneste værneting for alle tvister, der umiddelbart eller middelbart følger af kontraktforholdet.
  • (2) Hvis en eller flere bestemmelser indenfor disse generelle betingelser eller indenfor rammerne af andre aftaler er eller bliver ugyldig, berøres alle andre bestemmelser eller aftaler ikke heraf.

4. Opsigelse
Hvis kunden ønsker at opsige aftalen, skal dette ske senest 3 mdr. før en abonnementsperiodes udløb. Abonnementsperioden fremgår af kontrakten. Efter abonnementsperiodens udløb forlænges abonnementet automatisk med identisk abonnementsperiode. Eventuelt forudbetalte gebyrer erstattes ikke.
I tilfælde af opsigelse har kunden mulighed for at få en HTML-version af hjemmesiden mod et gebyr af 750 kr. netto brændt på CD.
Hvis Nordicweb ApS ikke længere ønsker at tilbyde visse typer abonnement eller visse specielle tjenesteydelser, kan Nordicweb ApS opsige disse med en måneds varsel. Forudbetalte beløb til server-plads bliver i sådanne tilfælde betalt tilbage. Engangsomkostninger som domænegebyrer bliver ikke tilbagebetalt. Nordicweb ApS kan til enhver tid opsige aftalen med en måneds varsel.
Hvis domænet flyttes til en anden udbyder, ophører alle tjenester i forbindelse med dette domæne.
Hvis abonnenten fremdeles ønsker at benytte en eller flere tjenester, skal denne meddele Nordicweb ApS dette senest en uge før flytningen. I så tilfælde fortsætter abonnementet med samme pris og samme aftaler.

5. Abonnentens pligter
Abonnenten forpligter sig til at overholde den danske lovgivning. I tilfælde af misbrug af abonnementet, f.eks. gennem uetisk eller anstødelig opførsel på internettet, spærres abonnementet. Frigivelsen vil derefter først igen finde sted, hvis Nordicweb ApS har sikret sig, at der ikke længere er fare for gentagelse af misbrugen. En eventuel gentagelse af misbrugen vil derefter automatisk føre til abonnementets annullering uden varsel. Med oprettelsen af domænenavnet erklærer kunden, at denne har ret til dette navn og fritager Nordicweb ApS fra et hvilket som helst ansvar i forbindelse med bibringelsen eller anvendelsen af domænenavnet og tilsidesættelse af tredjeparts rettigheder (f.eks. varemærke). Abonnenten er ansvarlig for, at indholdet og oplysningerne på dennes hjemmesider overholder dansk lov og ret.

6. Specielt indhold
Der må ikke anbringes erotisk, pornografisk, pædofilt, racistisk eller andet anstødeligt eller forbudt materiale (billeder eller musik, der ikke er forsynet med de nødvendige rettigheder til offentliggørelse mv.) på nogen af Nordicweb ApS’ servere, hvad enten det drejer sig om billeder, videoclips eller hyperlinks til billeder eller lignende. Nordicweb ApS forbeholder sig retten til at slette sådanne indhold uden først at give meddelelse herom.
Nordicweb ApS afgør enerådigt i alle tilfælde, hvorvidt specielt materiale eller indhold tilhører nogen af de ovennævnte kategorier og skal fjernes.
Særaftaler eller bestemmelser skal forhandles og aftales direkte med Nordicweb ApS. Alle sådanne aftaler er kun gyldige og træder udelukkende i kraft efter en skriftlig og undertegnet kontrakt mellem Nordicweb ApS og abonnenten.
Nordicweb ApS forbeholder sig ret til ved specielt indhold i enkelte tilfælde at fakturere brugen og datatransfermængden hos Nordicwebs webhotel og serverløsninger særskilt. Hvis trufne aftaler overtrædes eller misligholdes, vil Nordicweb ApS uden varsel tage domæner og servere fra nettet og informere kunden herom.
I tilfælde af misbrug uanset art vil ingen forudbetalte beløb blive tilbagebetalt. Spam (uopfordret mailforsendelse) betragtes som misbrug af abonnementet.

7. Gode resultater gennem søgemaskine-optimering & -marketing
Nordicweb ApS garanterer ikke ordregiveren, at de implementerede tiltag vil føre til gode resultater. En internetsides position i søgemaskiner afhænger af mange forskellige faktorer, som Nordicweb ApS ingen indflydelse har på, derfor kan det ske, at Nordicweb ApS’ tjenesteydelser ikke alene i sig selv fører til det ønskede resultat. Samme gælder for opsætning og optimering af Google-ads-kampagner. Nordicweb ApS kan ikke garantere en stigning i antal af „impressions“, „klicks“ osv. Ordregiverens handlinger og andre faktorer har ligeledes stor indflydelse herpå.

8. Abonnentens erstatningspligt
I tilfælde af misbrug er abonnenten forpligtet til skadeserstatning overfor Nordicweb ApS i henhold til dansk lov.

9. Adresseændring og lignende
Hvis abonnenten flytter adresse, eller hvis brugerdata ændres af anden grund, skal abonnenten meddele dette til Nordicweb ApS snarest.

10. Ansvarsfratrædelse - drift
Nordicweb ApS er ikke ansvarlig for tab af data eller andre skader som følge af strømafbrydelser eller forstyrrelser i de elektroniske anlæg hos Nordicweb ApS, medmindre der er tale om forsæt eller grov uagtsomhed.
Nordicweb ApS hæfter ligeledes ikke for afbrydelser og forstyrrelser, der skyldes Nordicweb ApS’ leverandører. Nordicweb ApS er ikke ansvarlig for og hæfter ikke for informationer, der kan udledes af internettet eller brugen af dette.
Nordicweb ApS kan omdirigere et domæne efter indgået aftale om oprettelsen af et website uden at hæfte for hverken tab eller skader. I sammenhæng med omdirigering af domænenavn hæfter Nordicweb ApS hverken for tab eller skade. Samme gælder i de tilfælde, hvor kunden har en egen mailserver og der i denne sammenhæng sker forstyrrelser af email eller webspace. Nordicweb ApS yder ingen support og påtager sig intet ansvar for problemer, der opstår i forbindelse med drift af egen webserver eller omdirigering af et domænenavn.

  • Forsinkelser
    Nordicweb ApS overtager ingen garanti for eventuelle forsinkelser.
  • Produktansvar
    Overfor forbrugeren hæfter Nordicweb ApS i henhold til dansk lovgivning på området, dog ikke for immaterielle skader eller tab af indtjening.
  • Force majeure
    Nordicweb ApS hæfter ikke i tilfælde af force majeure.

11. Ingen kontrol af internetsidernes lovlighed
Nordicweb ApS kontrollerer ikke, om internetsiders indhold krænker tredjeparts rettigheder eller er opbygget i henhold til de enkelte søgemaskiners retningslinjer. Eventuelle strafpådragelser overfor tredjepart er ordregiveren alene ansvarlig for. Ordregiveren er ligeledes alene ansvarlig for at dennes hjemmesider indeholder lovlige og lovmæssige informationer og søgeord hhv. keywords, samme gælder for tredjeparts rettigheder, især mht. copyright, ophavsret, konkurrenceret og strafferet.

12. Varsel om ændringer
Nordicweb ApS varsler ændringer i kontrakten per email til den adresse, der blev opgivet af kunden ved bestillingen. Nordicweb ApS kan ændre kontrakter med en varsel på en måned. Det står abonnenten frit, at opsige aftalen skriftligt ved ikrafttræden af de nye betingelser. Abonnentens opsigelse skal i så tilfælde være modtaget senest 14 dage før de nye betingelsers ikrafttræden. Ændringer, der udelukkende fører fordele for kunden med sig, kan foretages uden varsel.
Nordicweb ApS kan stoppe videreførslen af webspace-produktet med 3 måneders varsel op til abonnementets udløb.
Nordicweb ApS kan overføre den tekniske drift til tredjepart, såfremt dette er muligt med uforandrede konditioner for kunden.

Særlige bestemmelser for ekstra ydelser som tilgang til database, programmering og script, der kan tilbydes/erhverves til dagspriser

  • Nordicweb ApS stiller abonnenten på dennes webspace den aftalte ekstra ydelse til rådighed og er derefter ikke forpligtet til at yde abonnenten yderligere support end ved de til enhver tid tilgængelige onlineeksempler.
  • Ekstra ydelse må kun benyttes i forbindelse med abonnementets webspace(s) hos Nordicweb ApS.
  • Content management systemets funktionalitet garanteres udelukkende mht. Internet Explorer 7+ og Firefox på Windows og Mac OSX.
  • Brugen af ekstra ydelser skal ske med så lidt CPU-forbrug på Nordicweb ApS’ servere som muligt. Nordicweb ApS forbeholder sig ret til at afslutte løbende processer, hvis dette er nødvendigt af hensyn til serverens sikkerhed og drift.
  • Nordicweb ApS forudsætter, at bearbejdelsen af store datamængder sker offline hos abonnenten. Hvis abonnenten forbruger uforholdsmæssigt megen CPU tid, forbeholder Nordicweb ApS sig ret til efter nærmere undersøgelse og vurdering at spærre abonnentens adgang til ekstra ydelserne. Nordicweb ApS vil dog i hvert fald først bede abonnenten om at reducere sit CPU forbrug.
  • Mængden af MB data på Nordicweb ApS’ servere er indeholdt i webspacens samlede diskstørrelse. Yderligere diskplads kan til enhver tid købes til dagspris per aftale med Nordicweb ApS.

14. Priser og betaling
Webspace betales en gang årligt.
Nordicweb ApS forbeholder sig ret til at opkræve gebyrer i sammenhæng med yderligere ekstra ydelser. Priserne fås hos Nordicweb ApS.
Skyldige beløb skal betales senest 14 dage efter fakturadato (betalingsfrist). Kommer abonnenten bagud med betalingen, opstår der morarenter. På den den første rykkerskrivelse lægges der et gebyr på 100 kr. For den anden 100 kr. og for den tredje rykker forfalder der et gebyr på 100 kr. Der sendes 2 rykkere med mindst 10 dages mellemrum, før der indledes yderligere tiltag.
Nordicweb ApS forbeholder sig ret til at overdrage inkassosagen til tredjepart (advokat). Abonnentens webspace spærres automatisk efter den 3. påmindelse og domænet fjernes fra Nordicweb ApSs dataliste. Ved overdragelse til inkasso forfalder webspace for hele kontraktperioden.
I tilfælde af at betalingsfrister og andre betalingsbetingelser ikke overholdes, ved betalingsstandsning, anmodning om insolvens eller ved manglende betaling af en rate, forfalder kravene overfor abonnenten til betaling med det samme.

Domæner

  1. Køb – Nordicweb køber og betaler domænet (.dk, .com, .eu, .de), og kunden bliver opkrævet kr. 195 årligt for hosting
  2. Flytning – Nordicweb overfører med AUTH-/EPP-kode domænet fra den gamle udbyder til eget system. Nordicweb betaler for domænet og opkræver kr. 195 årligt for hosting. Flytning omhandler ikke .dk-domæner men alle andre som: .com, .de, .net m.v.
  3. Redelegering / DNS / IP - Nordicweb hjælper med at ændre (ex. via DK Hostmaster) eller udlevere nødvendige oplysninger til DNS /Navneserver / A-records / IP adresse. I disse tilfælde betaler Nordicweb ikke for registrering af domænet, idet kunden stadig betaler for domænet hos tredjepart, hvor det er registreret. Der opkræves kr. 195 årligt for hosting.

Alle Nordicwebs kontrakter indeholder ét domæne. Yderligere køb eller flytning af domæner, vil der blive opkrævet kr. 195 pr. domæne. For såvel danske som tyske kunder, vil al yderligere REDELEGERING / DNS /IP adresse for domæner blive udført gratis.

15. Betalingsordning
Abonnentenkan tilmelde sig et pengeinstituts betalingsservice. I tilfælde af, at der ikke er tilstrækkelig dækning på kontoen til at betale den forfaldne ydelse, er kunden forpligtet til selv at overføre det manglende beløb indenfor 7 dage. Hvis der opstår omkostninger, udgifter eller gebyrer i sammenhæng med fejl, forsinkede eller ikke udførte pengeoverførsler, skal disse betales af abonnenten.

16. Ansvar
Nordicweb påtager sig overfor firmaer udelukkende ansvar for skader i tilfælde af forsæt og grov uagtsomhed. Påvisningen af lettere henholdsvis grov uagtsomhed ovf. et firma skal bibringes af skadelidte. Der ydes ingen erstatning for mangler, skader, følgeskader eller andre tingsskader, formueskader eller skader overfor tredjepart ovf. firmaer hhv. erhvervsdrivende. Nordicweb yder sine tjenester med megen omhyggelighed, men påtager sig intet ansvar overfor ydelser, der bliver stillet til rådighed for hhv. bliver aftaget af tredjepart. Forsåvidt som ansvaret for skader ikke kan udelukkes ved disse generelle betingelser, begrænses den til det beløb som den oprindelige aftale omfatter.

17. Garanti
Der ydes garanti i henhold til de gældende bestemmelser.

Forretningsbetingelser - SEO

    1. Nordicweb ApS tjekker hver måned de rankingsider, som er blevet programmeret for kunden med henblik på, hvilke positioner de har opnået hos Google. Tilladte søgninger er søgninger med et eller flere ord fra kundens begrebsverden. Kunden får en statusrapport pr. e-mail over allerede opnåede positioner.
    2. Nordicweb ApS bestræber sig på at forbedre kundesidernes ranking kontinuerligt. Et tilsagn om bestemte rankingpositioner for et bestemt ord er ikke en del af Nordicweb ApS's ydelser.
    3. Nordicweb ApS kan arbejde med beslægtede, lignende eller samme ord for forskellige kunder. Nordicweb ApS vil i den forbindelse ikke prioritere nogle kunders interesser frem for andres, men indrette sine ydelser efter at optimere kundernes søgeresultater på baggrund af de reserverede ord.
    4. Kunden får ingen eksklusivitet indenfor et bestemt geografiske område.
    5. Nordicweb ApS garanterer ikke, at de tilmeldte hjemmesider bliver optaget i alle kataloger og søgemaskiner.
    6. Ændringen af søgealgoritmerne i søgemaskinerne og brugernes søgeadfærd kan medføre upræcise søgeresultater. Derfor gælder ydelserne også som opfyldt, hvis der leveres lignende søgeord og kombinationer som resultat. Der kan derfor ikke gives nogen succesgaranti for nogen af tjenesteydelserne.
    7. Medarbejdere af Nordicweb ApS må ikke indgå aftaler, der afviger fra ydelsesbeskrivelserne og tarifferne samt fra disse forretningsbetingelser, i særdeleshed ingen tilsikringer/garantier.
    8. Det påhviler kunden at påvise eventuelle mangler fra Nordicweb ApS; ligeledes skal kunden skriftligt reklamere sådanne mangler overfor Nordicweb ApS.
    9. Nordicweb ApS forbeholder sig retten til at afvise ord og indhold (eller ikke at bruge dem som meta-tags), der åbenlyst er ulovlige eller som har indhold, der er forbudt ved lov (warez-/cracks-tilbud, links til sådanne tilbud eller ulovlige mp3-filer), der er yderliggående, racistisk eller har andet ikke tilladt indhold. Derudover forbeholder udbyderen sig retten til at afvise en ansøgning til enhver tid uden at oplyse om årsagen hertil. Nordicweb ApS gennemfører dog ingen egen retlig kontrol af ord eller af det indhold, der hostes på kundens sider.
    10. Kunden fritstiller hermed Nordicweb ApS fra alle krav fra tredjepart, som opstår af, at kunden anvender ord eller indhold, der ikke er tilladt, eller er behæftet med rettigheder fra tredjepart.
    11. Garanti
      Posteringerne udføres for søgeord (keywords), der er aftalt med kunden. Vi henviser udtrykkeligt til, at Nordicweb ApS ikke har nogen direkte indflydelse på søgemaskiners pagerank, og at Google og andre søgemaskiner til enhver tid kan ændre deres ranking. Dette gælder også for ranking af sider, hvor dine posteringer foretages. At den ønskede ranking ikke opnås eller ændrer sig igen, udløser ingen erstatnings- eller skadeserstatningskrav over for NW. Det samme gælder i tilfælde af, at en kunde udelukkes fra resultaterne af en søgemaskine, uanset årsag. Nordicweb ApS garanterer ikke for nogen forbedring af pagerank, antal besøgende, søgemaskinepositioner eller omsætningen for kunden. Betalingen af den bestilte og aftalte modydelse berøres ikke heraf.

Kunden er forpligtet til straks efter modtagelsen at kontrollere, om den bestilte ydelse er korrekt og fuldstændig. Åbenlyse mangler skal meddeles skriftligt inden for to uger. Efter denne frist kan krav ikke gøres gældende. Ansvarsfraskrivelsen gælder også for pligtforsømmelser af Nordicweb ApS s partnere.

  • ca
  • da
  • de
  • en
  • es

100 %
Chatten Sie mit uns!

Farbschema:

Nordicweb GmbH - Logo Nordicweb GmbH - Logo Nordicweb GmbH - Logo Nordicweb GmbH - Logo Nordicweb GmbH - Logo
Besten Webdesigner in Hamburg

Programmeret og hosted af nordicweb